Om mig
Lidt om mig
Jeg har en HD i Finansiering og har i mange år beskæftiget mig med økonomi i flere større danske virksomheder, og har med udgangspunkt i økonomien været vant til at tingene skal stemme og kunne forklares.
I 2013 valgte jeg i forbindelse med en større krise i mit liv at gøre brug af både psykolog og et spirituelt medie som værktøjer til at komme videre. Et valg der for alvor flyttede på den tidligere meget skeptiske holdning til disse to verdener. Specielt mulighederne i den spirituelle verden var utrolig grænseoverskridende og alligevel meget fascinerende.
Siden den gang har jeg brugt tid og ressourcer på at se og prøve en række forskellige medier for at undersøge, om dette kunne være med til at give en bedre afklaring omkring min egen personlighed samt forstå, hvordan disse nye værktøjer kan skabe merværdi i livet.
Kanalisering* var et af de nye spændende begreber, som jeg stødte på i mit møde med det spirituelle. Da alle kan lærer at Kanalisere, tog jeg i 2016 Kanaliseringsuddannelsen på Kanaliseringsskolen v/Ilse B. Johannesen.
Dette flyttede for alvor på holdningen om, at alt skal kunne forstås og forklares. Der er ting her i livet, vi ikke behøver at kunne forstå, men blot skal acceptere og være åbne overfor, så vil der åbne sig nye muligheder.
Interessen for det spirituelle er fortsat med at tage til, så jeg nu også er uddannet indenfor Reiki 1 & Reiki 2 Healing (2019), Engle Healing (2022), Spirituel Healing (2022), samt Clairvoyant Rådgiver (2022-2023). Uddannelser som alle er taget hos Marzcia Techau.
Derudover er jeg medlem af HealerRingen, hvor jeg er aktiv i projektet “Human Healing”, hvor der tilbydes gratis Drop-In healing.
Hasse Stege Geil – Foredrag & Coaching. Inspiration til at finde alternative værktøjer til at foretage de ændringer, du ønsker i dit liv.
Hasse Stege Geil
"Hvis vi vælger at være mere åbne og modtagelige samt sænker paraderne og prøver at afmystificere det spirituelle, så opnår vi en række nye værktøjer, som vi kan gøre brug af sammen med de øvrige værktøjer / kompetencer vi får opbygget gennem vores liv."
Jeg tror på ..
At tingene i vores liv sker af en grund
At vi skal bede om den hjælp, vi skal bruge, men ikke gøre os selv hjælpeløse
at vi er nødt til at bryde vores Comfort Zone for at nå vores mål
At vi ikke får stillet større udfordringer, end vi kan klare
Vil du vide mere?
eller tlf. +45 42 415 415